Chilihonning glaseret hamburgerryg med kartofler og tomatsovs

Jeg tog nettet af kødet, og pakkede hamburgerryggen ind i sølvpapir og kom den i ovnen i 1 time. Efter en time tog jeg den ud og pakkede sølvpapiret ned til den nederste halvdel af stegen. Med en skarp kniv skar jeg skiver HALVT ned i stegen, den skal sidde sammen for neden. Hak en masse krydderurter (Jeg brugte ramsløg og basilikum) og bland det i blødt smør eller olivenolie, og kom det på toppen af stegen, og sørg for at det bliver fordelt godt ned i alle skiverne.
Hæld Lipperts chilihonning ud over stegen til sidst og giv den en halv time mere i ovnen. Imens koges kartoflerne. Lipperts tomatsovs varmes op, hæld evt kødfonden over og kog sovsen ind, så den også smager af stegen.
Nu er der kun at sige velbekomme – Det smager virkelig godt.